Rundt i Hvirveldans sig svinger denne Glans og denne Glitter.
Mens de tusind Prismer ringe, lyne Loftets Guldsoffitter.
Gulvet synker, Gulvet stiger i en Cirkels Rutsjebane.
Over Bølgebjærge svaje Heste for Gondol og Kane.
For en halv Snes Hestekræfter kan den hele Verden sejle
rundt med Dampspil i et Kaos som af sønderbrudte Spejle.
Alting vugger, Alting vajer, Alt i Sindsforvirring drejer,
og dog ligger Verdensaksen støt og trygt i sine Lejer.
Og det samme Dampspil fylder Lirekassens Orgellunger
— hvor det fløjter, hvor det sprutter, hvor det jubler højt og runger.
Danserinder slaa paa Tromme, alle Udenværker hvæse,
og det hele Kaos drejer frem en taktfast Marseillaise.
Purke vildt paa Hesteryggen klamre sig til Hals og Manke,
søsygt følge Piger efter vuggende paa Skibets Planke.
Ladylike en Landsbyskønheds røde Hænder Hesten tøjle;
altfor lange Ben har sluppet Hestens altfor korte Bøjle.
Kaner slingre, Skibe gynge, Heste stejle, Heste trave,
løfte Forben, mens en Glider vugger under Dyrets Mave.
Baade duve, Vimpler blafre, det gaar rundt for alle Klude.
— Dampen fløjter, Farten sagtner, og den glade Tur er ude.
O du skønne Markedsglæde, ret beset er ej du sjælden:
Daglig staar jeg op at køre, daglig gaar jo Karrusellen,
Alting vugger, Alting vajer, Alt i Sindsforvirring drejer,
og dog ligger Verdensaksen støt og trygt i sine Lejer.