............... Min eneste fortrolige og stadige Ledsager er cand. phil. Johannes Meier, og ham har jeg efterhaanden set mig gal paa og vilde helst skille mig af med ham, men Fyren hænger paa som Gadesnavs paa Galoscher; der er kun eet Middel til at slippe af med ham, og det er temmelig radikalt.
Min Livsplan er i Korthed følgende: naar jeg er sluppen vel eller ilde bort fra dette Hul, søger jeg Lærerkald paa Færøerne, Ærtholmene eller i de jyske Klitter, gør mig gode Venner med de Børn, jeg skal undervise, skyer alt andet menneskeligt Selskab, drikker mig ihjel, bliver fulgt til Graven af halvfjerdsindstyve tudende Unger og efterlader mig 16 Øre, for hvilket Beløb min Hjerne skal indsendes til Professor Friedenreich eller hans Efterfølger, hvem den sikkert vil interessere. Dette bedes meddelt N. N., der i et Brev i Julen har formanet mig til at blive Digter, hvortil han betragter mig som ret velskikket. Uden at komme ind paa denne Doms Berettigelse skal jeg blot gøre opmærksom paa, at dens Følgeslutning ikke lader sig forene meld omstaaende Program, som jeg ikke vil fravige....... Lev vel, Tak for alt godt! gid dine Guder være dig gunstigere end mine, — ved et Menneskes Guder forstaar jeg: hans Karakter og hans Skæbne.
Din gamle Ven
Johannes Meier.