Kære Frøken!
Hvad Valmuedrengens alter ego angaar, saa har han tilbragt tre kedelige Uger i Kerteminde, og haft en dejlig Tur til Lemvig og Vesterhavet, — befinder sig nu som Blommen i et Æg her paa Klostret. Sommetider frygter jeg, at han har det altfor godt. Han kan være lige ved at glemme, at der er en Verden udenfor Havediget, — endog, at der er en Frk. ***, hvem han skylder Brev. Bøger og Aviser ser han aldrig; det sidste nyt, han veed, er, at „Vagten” er gaaet ind, og at Missionærerne i Kina har reddet sig. Begge Dele begræder han oprigtigt.
— — —
Deres hengivne
Johannes Meier.