Kære Frk. ***
Hele Verden veed, at Henrik Gerhard en Nat rejste ud „for at tjene sig op gennem de meniges Rækker”. Derimod veed næppe hele Verden endnu, at Johannes Meier har gjort det samme.
Jeg er sluppen lykkelig væk fra hele Sippschaftet, fra alt, som kender mig, og har indtil videre slaaet mig ned som Pædagog paa denne afsides Gaard, i en tilsyneladende ret skikkelig Familie, der ikke interesserer mig og ikke interesserer sig for mig, ud over hvad vor Stilling til hinanden medfører. Det er mig ogsaa kærest. Og mindst af alt vilde jeg gaa her og „gøre mig” som bel-esprit og Ritter von dem heilgen Geist. Nej, — naar jeg blot maa faa Lov til at være i Fred — leve, arbejde og udvikles i Stilhed og Ensomhed. —
— — —