Det var en Aften i Holmeskov,
vi gik ved hinandens Side;
saa mangt et lysende Stjerneskud
vi saa over Himlen glide.
Og Mørket hviskede Eventyr
om Favntag i dunkle Gange,
men ingen af os hæved sin Haand
for Nattens Lykke at fange.
Vi gik i Tavshed og stirred op
mod Stjernernes gyldne Veje
og skød til Side den dyre Skat,
som bødes os begge til Eje.
Vi skiftede enkelte Ord iblandt,
de klang saa døde og matte;
men Nattens glødende Billedsprog
vilde vi ikke fatte.
Der stod en Mur mellem vore Sind,
en Skæbne, som ingen kender —
ved Leddet bød vi hinanden Godnat
med velbehandskede Hænder.
Saa vandrede hver sin egen Vej,
alene tavs og bedrøvet, —
mens Mørket hviskede Eventyr
om Elskovskryst under Løvet.
1899