Stakkels Rejsende, langt fra Fædrelandet, uden Penge og uden Venner, hører du ikke mere Modersmaalets bløde Musik.
Alligevel er Sommeren saa straalende, Naturen udfolder saa megen Rigdom, at du ikke er fattig; og Fuglenes Sang er ikke et fremmed Sprog i dine Øren.
Men naar du faar at høre Cikadens Skrig, denne Efteraars-Fløjte, naar du faar set Skyerne rullede af Blæst over Himlen, vil din Sorg ikke længer kende nogen Grænse.
Og idet du holder Haanden for Øjnene, vil du lade din Sjæl flygte til din Hjemstavn.
