Sjældent skrev jeg; thi Apollo skænked sjældent mig sin Gunst;
men min Muse gransked nøje, hvad der var den bedste Kunst.
Derfor véd jeg, du var Mester fremfor Nogen i min Tid,
Verdensscenen som Orkester toned af din Sjælestrid.
Aldrig greb du selv Basunen, rørte Tromme og Cymbal,
du var ene, du var Mester, uden Præken og Moral.
Ene Formen var dit Formaal, Kunsten var dit Fædreland,
og du selv var Landets Herre, du var ene, du var Mand.