Fremmed end —
efter
efter
Lord Houghton.
Lord Houghton.
Fremmed end!
efter Aar i Sorg og Gammen,
Storm og Stille levet sammen,
efter Rejser fjernt og nær,
Tryk af Hænder vi har kær,
hvorfor Hustru? hvorfor Ven,
maa vi være — fremmed end?
Fremmed end!
efter Barndoms lyse Dage,
efter Kærtegn, Ros og Klage,
givne Raad og fulgte Bud,
efter fælles Bøn til Gud,
Barn og Fader let igen
skilles kan, er — fremmed end.
Fremmed end!
efter Kamp mod fælles Maal,
efter Drik af »Broderskaal,«
efter Elskov stolt og kærlig,
Lidenskabens Flod, der herlig
bruser mellem tvende hen,
Sjælene er — fremmed end.
Fremmed end!
Ak, hvor bittert dog at sé
hele Slægtens dybe Vé,
Skæbnen med magnetisk Hang
Cirkel imod Cirkel tvang,
knap de røres, før igen
de maa skilles — fremmed end!
Fremmed end!
Skal det altid være saa
at i Uforstand vi gaa,
aldrig hvile med vor Aand
Sjæl i Sjæl, som Haand i Haand?
Skal vi vandre bort igen
ind i Mørket — fremmed end!
Fremmed end!
Kræv af Elskov ej at den
fører os mod Lyset hen,
vi var nærmere dets Bred,
havde vi for Elskov Fred,
Fred, hvor Bølgen bruser hen
i et Liv blandt — fremmed end!
fremmed end!