Som Solen, der sin Bølge slaar
om Havens Blomsterklynger,
du skaber Tankens lyse Vaar,
den fødes i dit gyldne Haar,
der dig til Hoften gynger.
Dit Øje er en Blomstervang,
hvor Roserne sig slynger,
der plukker jeg min bedste Sang,
jeg lever i din Stemmes Klang
og kun til dig jeg synger.