Her sad de ude mens Løvet var grønt,
da drømte de sammen i Elskov saa skønt.
Nu sidder hun ene i begsorte Nat,
hvor Stormen hyler i tornet Krat.
Et Foster hun bærer under sit Hjerte,
hun hulker og jamrer i Sorg og Smerte.
Sneflokke fyger, af Kulde hun gyser —
en Sjæl vandrer bort, mens Nordstjernen lyser.
Bag tornede Buske ligger et Lig —
et Offer for lysten Uslings Svig!