Der gik et Faar med tvende Lam
paa Græs ved Gudenaa
bag okkergule Piletræ’r
med Gæslingsilke paa;
og Lammene de nipped Græs
og brægede i Kor,
de hoppede og legede
og died deres Mor.
Men ak, en Dag kom Bonden ud
og tog de bitte Lam
og kørte dem til Bolleby
til Slagtemester Skram;
det hjalp slet ej de brægede
og rystede som Siv,
mens Slagterbassen hvæssede
sin alenlange Kniv.
Næ, Lammene blev myrdede
og solgt til et Hotel,
der sad en Handelsrejsende
med Tusind Kroners Gæld.
Han kimed vredt paa Kelneren
og raabte fed og bleg:
„Hør Tjener — bliver det i Dag,
jeg faar den Lammesteg?
„Jo!” — Stegen blev serveret flot
paa Bord med kridhvid Dug,
og Levemanden stønnede
og fyldte i sin Bug.
Han gumled mildt til Kelneren
med Gaflen sat i Hvil:
„Ak Gud, hvor smager Lammesteg
dog dejligt i April!”
Men ude paa den store Eng,
hvor Gudenaaen gaar
og Skumringspile sukker tyst,
der staar et ensomt Faar
og kalder ud i Mørkningen
paa sine laadne Smaa,
men faar til Svar blot Vandets Suk
og Hulk fra Gudenaa.