Gennem den tyve Mil jydske Dal,
med Højland til begge Sider,
bugtende sig som en Midgaardsorm,
Gudenaaen glider,
som den har gledet fra Askurs Tid
gennem de skiftende Tider.
Slægt efter Slægt har levet, er glemt,
Gudenaaen glider.
Glider og mumler sit sære Sprog
ind mod de kommende Tider.
Slægter skal fødes og leve og dø. —
Gudenaaen glider.