I Skoven nær en lille Bæk
var bygt en Myretue,
hvor Tredivetusind Myrer sov
i en og samme Stue.
Ved Tuen stod en Myre Vagt
belyst af Maaneskinnet,
og lytted til den lille Bæk
med Sværmeri i Sindet.
Da klang der Nattergalesang
bag Hasselbuskens Grene,
mens Bækken risled som Musik
imellem glatte Stene.
O, gid jeg var en Nattergal
udbrød den lille Myre; —
thi laved den af Spindelvæv
en lille bitte Lyre.
Og klimprede sin Længsel ud,
ungdommelig, forvoven,
om Sol og Lys og Kærlighed,
om Bækken og om Skoven.
Men da fløj Nattergalen ned
og aad den lille Myre
Og hvorfor vil en Arbejdstræl
nu ogsaa spille Lyre —?