Han var Hedens fjerne Verden,
Fants og Bondes Liv og Færden.
I hans Sind bar Lyng og Sandmark
Blomster, som han skænked Danmark.
Ensomhedens Vinde lufter
i hans Kunst, og Lyngen dufter.
Lysets rige Tonestrømme
synger Jyllands Fortidsdrømme.
Ved hans Kunst skal Slægter siden
staa med megen bitter Viden,
og igennem Drømmedis
se det tabte Paradis.
Han bør mindes efter Døden
staaende mod Aftenrøden,
som en mørknet Jenbærbusk
bøjet under Vestenrusk.