Der lyder saa guddommelig en Sang,
et lønligt Kor af dybe, sagte Toner.
Jeg hørte den en Aften første Gang,
paa Engen, under grønne Pilekroner.
Det var, som Sangen steg fra Jordens Skød,
men dog som kom den kun fra Løvet, Vinden,
mens Straa og Blomst med Dug og Vellugt flød.
En Sommerfugl mig strejfed blødt paa Kinden.