Fald blidt, fald blødt, o, Jord,
paa hendes Blomsterbaare.
Modtag den hvide Mor.
Modtag hver ensom Taare.
Du Hjerte, som vil briste,
løft dine grønne Kviste.
Fald blidt, fald blødt, o, Jord!
Modtag den hvide Mor!
Straal Sol, som vi har kær,
fra Himlens skønne Egne.
Opstandelsen er nær.
For den skal Døden blegne.
Den Sol, som aldrig svinder,
skal gløde dine Kinder.
Straal Sol, som vi har kær!
Opstandelsen er nær!