Saa stille blev her, da du gik.
— Saa stille er der vist i Graven.
Den samme Maanes syge Blik
tungsindigt hviler over Haven.
Ak, Natten ved en giftig Drik,
en Maanedrik, den stadig sætter.
— Jeg længes mod, dit hede Blik
skal møde mit i Maanenætter.
Ak, dine Øjnes tunge Glød
har voldt, at mine Sanser brænder.
— Læg Nattens Maane i mit Skød,
og Stjernerne i mine Hænder!