Mørke over Heden,
over Vejens dybe Slugt,
og en Vibes bange Flugt.
Mørke over Himlen,
over Maanens blege Bryn,
og et Uvejrs skarpe Lyn.
Mørke over Havet,
over Bølgens brede Brus,
og en Luftnings kolde Gus.
— — —
Mørke i mit Hjerte,
over Livets bitre Nød,
og den sikre, sikre Død!