Venner! vælg’, som jeg, en Talisman;
intet Uheld Jer da ramme kan.
Men det fulde Glas I maa Jer vælge da:
Ha, ha, ha! :|: :|:
Jeg blandt mine Drikkebrødres Tal
plejer faae min bedste Perial.
Froe jeg drikker rundt, og Sangen toner da:
Ha, ha, ha! :|: :|:
Bryder mod mig Livets Uvejr løs,
kives jeg en Smule med min Tøs;
drikkende paa ny, jeg stifter Fred og Ro.
Jo, jo, jo! :|: :|:
Er i Kassen ej en Skilling meer,
jeg ved Flasken dog af Hjertet leer.
Selv i Døden drikker, synger jeg endnu:
Lu, lu, lu! :|: :|:
Men, og tjene skal mit fulde Glas
mig paa Himmelvejen til Kompas.
Under Drik og Sang jeg sejle skal herfra.
La, la la! :|: :|:
Petrus lukker op med Nøglen sin,
drikker først med mig en Flaske Viin,
følger mig saa ind, og Dus er han og jeg!
Ej, ej, ej! :|: :|:
Du, o Petrus! mig nu vinker blid:
”Drukken har Du al Din Levetid;
lystig vist blandt Engle Du vil vorde da!”
Ah, ah ah! :|: :|:
Jeg blandt Engle stander i Geled,
er en Engel, uden jeg det veed,
drikker, synger, springer med dem i Gallop.
Hop, hop, hop! :|: :|:
Seer I nu hvad Drik kan bringe til?
For en Dranker Alting lykkes vil!
Thi, al Plage, Smerte, Sorg bortdrikke vi.
(Fløjtes)
Synge maa man, naar man lystig er,
smukke Piger maa man have kjær;
men paa Sang og Favntag altid hav i Hu:
Glu, glu, glu! :|: :|:
A. P. Liunge.
