Tre Soldater gik en Tur
i Vorherres fri Natur
Over Marker, over Enge
gik de langt og gik de længe.
Solen, stor og stolt og tapper,
lo i deres Trøjeknapper.
Vinden svøbte sig om Kinden,
saa de alle var i Vinden.
Mellem Sol og grønne Ranker
tre Soldater gik i Tanker.
Glade vendte de tilbage
efter Marsch paa flere Dage.
Til Kasernen fandt de hjem.
Tænk — man havde savnet dem!
Dér de fik en varm Salut,
alle tre blev nemlig skudt.