I din Sæbeboble ser jeg
Jord og Himmel, Hus og Have
og den sidste Aftensol
og din lille runde Mave
i den brede Kurvestol.
Sæbeboblen spejler Verden
og fortæller dine Øjne,
mens den flygter, hvad den ser.
Er de sidste Bobler fløjne
staar vi med lidt Pibeler.