Mine grønne Undulater, disse kaade Papegøjer
flagrer kælende omkring i det brede Flyvebur.
Og de synger og de næbbes, rumsterer og støjer
med metallisk Klang fra Traaden i den spændte i Staaltraadsmur.
Hvilken tropisk Farveskala, hvilken tindrende Natur!
Jordens ødsle Pragt sig blindt om dette Billed føjer.
Se, Australien paa Vinger! Eukalyptusskove bøjer
deres Kroners Løvværk lyttende mod Stillehavets Dur.
De er mine, disse Fugle! Solen skabte dem en Dag,
og de fløj paa grønne Vinger ind i Gummitræers Skygge;
de er mine, disse Fugle, og jeg ejer deres Lykke!
Ja, jeg ejer deres Lykke Bli’r jeg vild af Nid og Nag
og af ubefrugtet Længsel mod de fjerne, dybe Skove,
kvæler jeg dem blot! Saa skal de sove.