Lykkens Fugle flagrer uden Sang,
1 j Dagens lyse, stærke Guder blunde
og bag Mørkets brede Vingefang
ligger stængte alle Haabets Sunde.
Men mod Lyset tørster tusind Munde,
tusind Længsler bryder Mulmets Tvang
og fra Dybet slaar en Vemodsklang
som en Bøn om Hjælp for Saar og Vunde.
Stjernedraaber, der i Natten falder
som en Regn af hvidlige Konvaller,
vinker mod en fjern og ukendt Strand.
Og de tusind Længslers Trækfuglskarer
gennem Rummet som en Stormvind farer,
søger bort fra Nattedybets Land.