Englebud
En Legende.
En Legende.
Paa Slavemarkedet i Rom er lejret
I fylkevis krigsfangne Mænd og Børn,
Her er det Bytte, Romas Sølverørn
Har paa sin stolte Sejersbane vejret.
En Kjøberskare undrende sig samler
Om Scythen med det flammerøde Skjæg,
Om Nubieren, og mønstrende befamler
Den Gallerdrengene, som var det Kvæg.
Da ses en Munk paa en Gang Trængslen kløve,
Gregor, iført Asketens Tiggerskrud.
Hvad vil han her? Hvad gjør vel han for Bud?
Han vil et Kjærlighedens Storværk øve.
Han med sin Rigdom kjøber fangne fri,
Men selv han klæder sig i Sæk og Aske
Foruden Vandrestav, foruden Taske
Discipeltro at følge Armods Sti.
Han kommer daglig her, har vundet alt
Fuldmangen Hedning-Sjæl for Kristi Rige,
Han kjender grant paa Type og Gestalt
Hver den, som slæbtes hid fra fjærne Krige.
Da seer med eet han Folk, han aldrig saa:
Tre høje, gyldenblonde Ungersvende;
I deres Nøgenhed de fast ham blænde,
Slig Englevæxt han vel maa undres paa.
»Hvo er I?« spørger han med dæmpet Røst,
Som til et Aandesyn han vilde tale.
Om Engle vandred end i Støvets Dale.
Vær mig velkomne, I Guds Sendebud!
Et helligt Kald I give mig at røgte:
Fra Syndens Trældom skal I føres ud
Ved Evangeliets Lys, GudOrdets Lygte.«
»Fra hvilket Land er I vel komne hid?«
Han spørger. — »Fra Deira« lyder Svaret.
Da er fra Verden I ved mig bevaret.
Hvad hedder Eders Drot?« — »Ella.« »Hvordan?
Halleluja! — Jeg Eders Sprog kan nemme,
Igjennem Eder taler Herrens Stemme:
Halleluja skal synges i Jert Land.
Hid, Slavefoged! Tag min Børs for disse.
I følge mig. Tag Eders Laser paa;
I Klostret skal I hvide Kutter faa,
Naar Daabens Bad har salvet Eders Isse.«
Og da de vendte hjem til deres Ø,
Drog frejdig han med dem til Hedningstævnet.
»Englands Apostel« Sanct Gregor er nævnet;
Hans Navn har Liv i Gud og kan ej dø.