Fra Glomstruplyngens Teppe
og Højrisgaard paa Mors
gaaer over Hav og Steppe
en Streng til Kremlens Kors.
Af Hjertets Fibre tvunden
den spiller spæd og fin:
»Rid sagte gjennem Lunden,
Allerkjæreste min!«
Den Streng er ikke bristet,
skjøndt Trykket nok er haardt
og Fædrelandet mistet
og Levefristen kort.