Sol derovre gaaer til Hvile
atter skal en Dag nu dø;
nedad duve Breddens Pile
mod den stille, dybe Sø.
Bort jeg saae min Ungdom ile;
svundne Lys, kom, dvæl og bliv!
altfor tungt bag mørke Pile
lyder Suk af vissent Siv.
Bag min Smertevandrings Mile
staaer Du Fjerne klar og mild,
som bag dunkle Rør og Pile
staaer en ensom Stjernes Ild.