Ὣς οὐδὲν γλύκιον ἧς πατρίδος
(Intet er dyrebart som Fædrelandet. Homer.)
Steppen blaaner, vandløs vid og bred,
Solnedgangens røde Røg forgylder
Dunst af diset Varme, tung og hed,
som den hede Hjemve, der mig fylder.
Luftens Dirren for min Farvesands
frem et Spejlingssyn af Danmark tryller,
feberhedt med Sæbebobleglands,
som den hede Hjemve, der mig fylder.
Boble, svind! Dog brist i Draaber først,
stænk med Dug det tørre Græs, der hyller
graat i Støv sig ind og lider Tørst,
som den hede Hjemve, der mig fylder!