Un op de waggen dörch de wulken keek de stille maan.
Gjenfundne Hjem, Du Hjem for Sol og Vaar,
den samme Luft mig favner blid og veg
og ryster Løvet paa min Barndoms Eg,
der stod herhjemme mange Hundred Aar.
Den samme Stjerne øverst oppe staaer.
og samme Maane, lige mild og bleg,
paa samme Tid frem over Skoven steg,
og samme Susen gjennem Kornet gaaer.
Jeg seer igjen den gamle Kæmpehøj;
ved Siden af den groer en Slaaentjørn,
der sad vi Fugleunger tidt som Børn.
Du fløj herfra, højt op til Gud Du fløj,
men intetsteds, som her, er Himlen klar
undtagen Himlen, Du Dig vundet har.
Fra frisisk Folkemaal.