Mit Hjerte er et Guldskrin med en Nøgle dertil,
alene til min Kjæreste jeg Nøglen give vil.
En Rytter er min Kjæreste, en Rytter strunk og fin,
og Hesten, den er Kejserens, men Rytteren er min.
Han sidder udi fremmed Land, jeg kan ham ikke se;
jo mere jeg har grædt derfor, des mere skal jeg le.
Jo højere et Kirketaarn, des bedre Klokkeklang,
jo flere Sorger jeg har haft, des flere Kys engang.
Deroppe over Kirken er Himlen lys og blaa,
men indenfor i Kirken, der skal vort Bryllup staa.
Schwabisk Folkevise.