Den smukke Pige stod bag en Stak
og gjorde Tegn til en ung Kosak:
Hej, min Kosak, min Høg og min Glente,
flyv og slaa ned for Éluen at hente,
flyv, kom og kys mig, fang mig, min Skat,
kom kun, tag fat! —
Hvor skulde jeg komme hen, hvor Du staaer?
din Fader prygler, din Moder slaaer,
Regnen drypper, og Vinden blæser,
Hunden knurrer, og Katten hvæser.
Forrige Gang fik jeg Hug, saa jeg græd;
nu er jeg ræd. —
Nej, Fader er ude paa Tørveskjær,
og Moder er taget til Barselfærd;
nu driver Regnen og Blæsten over,
Hunden er lænket, og Katten sover;
spring over Grøften, skyd Hjertet op;
hejda, hop, hop! —
Ja, men i Nærheden afjert Hus
saae jeg engang, at der løb en Mus,
den maa Du sørge først for at fange. —
— Ak, min Skat, hvis Du for Mus er bange,
maa Du for Lopperne strax give Kjøb.
Løb, Kosak, løb!
Kosakvise fra Ukràine.