Bag Muren sidde de Roser smaa,
sletingen kaster et Blik derpaa.
Bag Muren blomstre de Roser frem,
sletingen lægger sin Hu til dem.
De lukke sig op, de lukke sig i;
en føje Stund, saa er det forbi.
Bedre for Blomsten med Vold at dø
end falme lønligt og gaa i Frø.
Bedre, om var jeg paa Baalet brændt
end ingen Elskov at have kjendt.