Alt omkring mig sov ind; mæt og søvndysset blind
faldt den spejdende Skare til Ro.
Fra hver blomstrende Gren strømmer Duft af Syrén
som en tændende Sang om os to.
Strøm af Ild, o hvor mild, hvor berusende vild,
hvad betagende, dragende Kald!
Til min Elskov afsted og forenes dermed
i et Stjerneskuds Højhed og Fald!
Lad dem dømme mig vredt, Hjertet banker saa hedt,
at mit knugede Bryst splittes ad.
Heller nedtraadt og brudt i et Elskovsminut
end dø bort som et visnende Blad!
Elisabeth Varshjenèvsky.