Ak, ved Kvæld hin sene
falder Rim og Taage,
fryser gjemt bag Grene
baade Ravn og Raage.
Fryser gjemt bag Kviste
baade Spurv og Mejse;
om jeg selv det vidste,
hvorhen gaaer min Rejse.
Gaaer den sent og silde
frem ad frosne Veje;
ak, Guds Hænder milde,
red mig lunt et Leje!
Lad det Leje smykke
tæt med Blomster hvide;
den fik fej rest Lykke,
der sov ind itide.
Lillerussisk.