Hen, hen, far hen, Du Blæst, som blæser koldt!
Hist staaer en Stjerne højt, og en staaer her
lavt, lavt paa Vand. To Lys mig fangen holdt,
og eet var fjernt, for fjernt, og eet for nær.
Hen, hen, far hen, hyl, kolde Blæst, og tud!
Eet Lys var Sandhed, eet var tomt Bedrag,
og eet staaer klart, og eet skal vejres ud.
Hen, hen, far hen, jag, Blæst paa Vandet, jag!