Gontschi tog Præmien af første Sort
for spættet Ukràine-Race,
hvis Ringbjergstegning ligner et Kort
af Maanen i tredie Phase.
Men, havde jeg Magt og blev taget paa Raad,
skulde Gontschi faa en Medaille
lige saa meget for ædel Daad
som for sin Tegning og Taille.
Der var en forfløjen Fireaarstøs,
hvem jeg ikke rigtig kan lide;
hun pinte Gontschi, som Pokker var løs,
for at se, om den Hund kunde bide.
Men Stakkelen tav til alting og led
som det engletaalmodigste Væsen.
Tilsidst, da Hunden slet ikke bed,
bed Barnet Hunden i Næsen.
Dog, det bar den ganske paa samme Vis,
skjøndt Blodet løb ned ad dens Snude;
først, da dens Plageaand fik et Lag Ris,
stak Dyret med eet i at tude.
Tys, Gontschi, ti! Du er altfor god
mod Verden, som ublu saarer;
paa Verden kan man nok spilde Blod
men ingen kostbare Taarer!