Sæt mig, hvor Solen svider hvert et Straa,
Og der, hvor foraarsmildt dens Straaler spille,
Og der, hvor ingen Straale kan mig naa,
Men evigt Isen ligger død og stille!
Og sæt mig midt i Glædens Blomsterflor,
Lad Sorgens klamme Taager om mig drive;
Gjør mig til Konge for den hele Jord,
Gjør mig saa arm og ussel, jeg kan blive!
Og kast mig ind i Massens plumpe Larm,
Saa stil mig højt paa Himlens tause Bue,
Og løft mig op i Solens gyldne Karm,
Hvadeller lad mig Jordens Indvold skue:
O Du min Elskovs dyre Diamant!
Du var min Tanke, hvor Du end mig fandt!
Efter Henry Howard, Jarl af Surrey. † 1547.