Hørt jeg har, en Fader drev sin Søn fra Gaard,
Bød sin Førstefødte gaa til fremmed Land,
Did, hvor Hylden aldrig staaer af Blomster hvid. —
Og den ældste Søster trak hans Hest af Stald,
Og den anden Søster lagde Sadlen paa,
Men den yngste Søster ledte Hesten frem,
Gav sin Broder Tømmen, mens hun spurgte ham:
Sig, min Glæde, sig, naar jeg maa vente Dig!
»Yngste lille Søster, Du maa vente mig
Først, naar Græsset voxer over Tsarens Slot,
Først, naar Stenen flyder op fra Flodens Bund.« —
Gaa da glad, min Broder, Du gaaer bort til Gud:
Aldrig voxer Græsset over Tsarens Slot,
Aldrig flyder Stenen op fra Flodens Bund!
Efter det Russiske.