Blandt alle dem, dit Komme bringer Dagen,
Blandt alle dem, der tro, naar Du gaaer bort,
At Solens Kreds er slettet ud af Himlen;
Blandt alle dem, hvis Taarer blev dit Smykke
Til Tak for Liv og Haab, men allermest
Til Tak, fordi Du vakte Troen hos dem
Paa Næsten Adelsind og Hjertelag;
Blandt alle dem, der laa med Død i Sjælen
Paa Sorgen onde Seng, men brat sprang op
Ved Orden, ved dit Livsens Ord: Bliv Lys!
Ved Ordet, der i samme Stund var fuldbragt
I Straalevældet fra dit Engleblik;
Blandt dem, hvis Aandredræt Du er, hvis Tak
Er Tak med bøjet Knæ — o husk blandt dem
Den Yngling, som har knælet dybest for Dig!
Og han har skrevet disse svage Linier,
Og han har tænkt med Jubel, da han skrev:
Min Tanke taler nu til en Forklaret!
Efter Edgard Poe.
(Ungdomsdigte.)