I Wurtzburg ringe de Klokker til Fest;
I Wurtzburg hue mig Pigerne bedst.
Forneden i Dalen gaa Bækkene smaa,
Der gaaer og hun, min Hu ligger paa.
De Bække de vorde den stride Flod —
Det hjælper mig Intet, jeg er Dig saa god.
Og Floden rinder i salten Hav —
Der rinder med’ hvert Ord, Du mig gav.
Hundrede Ord og Løfter ti,
Lidt Falskhed er der altid deri.
Dog var Du. min Kjærest en ringe Tid,
Derfor gjøre Gud din Lykke blid!
Efter en gammel tydsk Folkevise.