Jeg sluges af Drømmenes rivende Flod
og synker og synker deri.
Den Nutidens Tomhed, jeg aldrig forstod,
driver over mig bort og forbi.
Men dybt i den perlende Strømhvirvels Tragt
som Guld ligger lødigt og rent
en Fortids fantastiske Liv, af hvis Pragt
jeg gik glip ved at fødes for sent.