Thor Lange (1851–1915)

Hvad drager mig i Taagen til

med sød og sælsom Røst

og lammer mig min Haand, der vil

slaa Korstegn for mit Bryst?

Og hvorfor veed min gode Hest

ej ind ejheller ud? —

I Sadlen sidder hos mig næst

min blege Ungdomsbrud.

Min blege Ungdomskjærlighed

er tung som Synd og Død;

hun¹ tynger mig i Mosen ned —

Hjælp, Gud, hvad jeg forbrød!