Ned paa Oldtids steenbekrandste Høie
Synker Dagens sidste Purpurskiær:
Huld det speiler sig i Linas Øie,
O! som ofte gierne vandrer der.
Pige! tænk dig kun i Alfsols Dage,
Pluk kun Mosset af den brede Steen;
Lige dydig iler du tilbage,
Og dit Hiertes Fryd er lige reen!
Gierne seer din Ven, at der du sværmer,
Det mod Flanens visnelige Krands
Og mod Smigers Tryllelys beskiermer;
Og naar seent din Grav af Maanens Glands
Mildt omsvæves, sig din Skygge nærmer
Let og frie til Aftenchorets Dands.
L. Kruse.