Store skygger,
Sorte skygger
Svøbende sniger,
Favnende,
Favner livet.
Skygger flakker,
Hævende bølger
Og voksende brede,
Skrumper ind
Og fødes atter,
Langstrakt lyset æder,
Blusser graadigt op;
Borende i sjælen
Et isnende gys.
Ensomme træer svejer,
Manet frem
Af en skumrings taager,
Og sukkene jamrer,
Som havde de en sjæl,
Der led og klaged.
Sordinstemte toner,
En enlig klokkes,
Ringer savnets sørgmodige sang,
Ringer fjærnt
Og ringer nært,
Og dirrer opløst ud i Rummet,
Mod dagens rødgustne Øjne.
Slyng nu vinter,
Slyng nu
Dit kolde gus over sletteland,
Lad sne falde,
Dryssende dale,
Tystnende tæt,
Dulmende dække
Og køle mit sind,
Et aabent og følsomt saar er mit sind.