Du vevre, du lille,
Rislende Kilde,
Du maa ikke saa
Forviltret gaae;
Ei Livet er altid en Leg, Du Kjære,
Velsignet du skal for Mennesket være.
Saa rensed de den for Grus og Dynd,
Det blev den klareste Sundhedsbrønd;
Der stod de grønneste Træer om,
Og Alle did for at drikke kom,
Og op og ned gik Spand ved Spand
Med det deilige, klare Kildevand.