Den var saa buttet, saa trind og blød,
Dens lille Snude var rosenrød;
Ei Mere den ønsked i Verden, naar
Den fik af sin Moder en Melketaar.
Da den fik Øine og kunde see,
Hvor maatte alle Smaabørnene lee!
Da logred den med sin lille Hale,
Den kunde jo sletikke bedre tale.
Ei! tænkte den, hvad er det for en Ting?
Saa rendte den efter Halen omkring,
Men Halen løb med; da bjæffed den: Vaf!
Det spaaede dens Moder sig Meget af.