Efteraar
Blæst
Blæst
Hvor Luften dog er kølig, ren —
mit Hjærte lér derved,
og Stiens Muld er sort og blød
og Løvets Lød er gul og rød —
hvor skøn er alt det Skønnes Død —
forrevne Skyer jage —
nu ribber Blæsten hver en Gren,
jeg sætter mig paa Gærdets Sten
at hvile mine trætte Ben
og se mig lidt tilbage.
Ak, var jeg helt en rodløs Mand,
der drog i Verden ud —
om Vejen end gik nok saa trang
mod Eventyr og Undergang,
jeg tror, at jeg fik Mod til Sang,
Alverdens Kval til Lise!
Nu er jeg kun en fredløs En,
der misted baade Borg og Len
og synger om sin egen Mén
en vingestækket Vise.
Se, jeg har søgt hos Mennesker,
hvad jeg har længtes mod,
og hvad fra Barn jeg havde kært,
men da jeg fik dem rigtig lært
— det er bedrøveligt og sært —
jeg kunde ingen prise — —
Jeg kaarer Dig, Du vilde Vind,
Du fejer Støvet af mit Sind
og søndrer mine Tankers Spind
og fløjter mig en Vise — —