Jeg mærked ikke Mørket falde paa,
jeg maatte bare gaa og gaa og gaa —
Hvor finder nu paa Jord min Tanke Fred —
den har jo kun min Sorg at standse ved —
Du dømmer haardt mit spildte Liv i Nat,
aa, Gud — hvorfor har Du mig helt forladt —
Hvad har jeg gjort, at Du saa haardt mig slog,
Du gav mig alt, og alt Du fra mig tog — —
Jeg vidste ikke, hvordan jeg kom hjem,
og hvad der skete, indtil Dag brød frem.
Min Sjæl var sløv, min Tanke døv og lam,
jeg var som død af Nød og Sorg og Skam.