Den gamle Landsby-Længe
og Poplens sagte Sus —
Nu stiger Morgengryet
op bag det lave Hus —
Det pipper under Løvet
og pusler mellem Straa —
snart løftes smaa Gardiner
med skønne Slotte paa. —
Og snart vil Dagen kalde
til Vindu og til Dør
og vække alt, og Livet
vil gaa sin Gang som før —
Er det Din Skæbne, Rosa,
jeg skimted paa min Vej,
med Barneskrift nedskrevet
af En, der elsker Dig —?
Nu stiger Solen langsomt
mod Horizonten op —
snart naar dens første Siraaler
den høje Poppels Top
og glider gennem Løvet
i Rosas Stue ind
og kysser hendes Pande
og strejfer hendes Kind —