Om Slangerup
Sonnet.
Sonnet.
Slangerup paltet udvortis vel seer /
Mangen Ting præctig’ i hende dog ere /
Huilcke GUd giffver / (foruden hans Lære/)
Derfor indvortis hun praler oc leer;
Agre / oc Enge / med andet sligt meer /
Herligt her ligge / som stedtze os nære:
Faarene Ulden til Klæder frembære /
Stude her fødis / oc Kiørene fleer:
Kornet her Aarlig oc Kiærnefuldt bliffver /
Aalden oc Skouven os rundelig gifver /
Vandet fremsender os Fiske paa Fad /
Jntet os mangler / huer daglig her haffver /
Klæder oc Føde / med andre Guds Gaffver.
Derfor bør ingen at laste dend Stad.