Hva æ de da for nowr?
1913.
1913.
Hvor Verden da æ mylderfuld
aa gammel mule Kram!
Aa Smaafolk snorker, de’ æ sann,
men de’ er aa en Skam;
aa go aa swolt aa slev aa ryk’
aa la’ sæ hunds’ aa undertryk’
aa spild’ si’ jennest Lyw aa Lyk’
hva’ æ de’ da for nowr!
O manne Tusind Tønder Land
vi la’r en Grev’ regir’.
Endda di stôr mæ Hat i Haaen
aa gow ham gjen no mir.
Vor firest Jurd te Adelstand,
vor Hiejurd te flitte Mand
saa Ungdom renner aa æ Land.
Hva’ æ de’ da for nowr!
I manne Hunner Oer kom undt
fraa Adelskavets Vrøwl,
Ino den Daw i Daw saa maa
vi mæ di Herrer bøwl.
Ja, stôr ett Junker, hvo’ vi sir,
i Kraft aa arret Herlehier
aa stemmer hunner Husmænd nier?
Hva’ æ de’ da for nowr!
Saa rover di mæ Fædreland,
som ner di go’ mæ Fisk,
ilav di strever, hva’ di kan,
aa fyld’ dj er egen Disk.
Thi sie kun mell’ djer Runkelroer
om ett dæ hiele Flokke gor
aa dem, dæ grojh i fremmed Jord?
Hva’ æ de’ da for nowr!
Engaang saa trow di fatde o,
vo’ Buen sku’ plow en Fuer;
men hva’ han vild’, han jawnle glemt’,
no føller han kun Skuer.
Han, som haa’ væt en sælle Træl,
som Greven pisked hal’ ihjel,
han holder no o Klasseskjel.
Hva’ æ de’ da for nowr!
Nys slow en Morder jen ihjel,
nu fôr han knotten Urd.
Æ Fæ sku’ løven mæ i Krig
aa tosken løs for Furd.
Aa haajh han hunner Tusind skødt,
skønt mæ Protest æ Biwl æ mødt,
da vild’ ett ingen Mand ha’ stødt.
Hva’ æ de’ da for nowr!
Æ Præst han prærker o hans Stuel
om Løhn te Folk, dæ dør;
a tøg’es, han sku’ hjælp’ wos ve’
aa fo en Krumm’ no før.
Men Urd aa Urd i Jesu Navn,
lav Sturmand ødsler urren Gavn,
aa di, som slever, kun haar Savn.
Hva’ æ de’ da for nowr!
Aah, tænk dig om, do kristen Sjæl,
hvormøj haar nytt’ di Leær.
End hogger Worm i fatde Hæl,
saa følsom Hjaat maa grær.
I nitten Sekler lø’ di Urd —
den Kjæltring, som æ fin aa stur,
i Daw æ hædret o vor Jurd.
Hva’ æ de’ da for nowr!